Om os

Siden vi startede har jagthornsblæsning været en naturlig del af Varde og Omegns Jagtforenings aktiviteter. I 1996 startede den første gruppe bestående af 12 blæsere ledet af Jens og Lene Damsgaard. Gruppen fik navnet Varde og Omegns Jagthornslaug.

De første par år foregik undervisningen hos Ellis og Preben Nielsen på Ringkøbingvej 219, siden blev undervisningen flyttet til Lykkesgårdsskolen, Gult hus i Varde by, hvor hele huset er stillet til rådighed af Varde Kommune.

Huset bestor af 11 klasselokaler og et stort fællesrum, hvor taget består af en glaspyramide. Det i sig selv fortæller hvilken fantastisk klang jagtmusikken får, når der er fællesblæsning.

I dag foregår undervisningen på Nordenskov skole. Gruppen blæser i dag i 4 klasser. Bronze, sølv, guld og Forbundsmesterskab både med soloblæsere og i gruppe.

Igennem årene har blæserne deltaget i det årlige Duelighedsprøver, hvert år med flotte resultater. I 2005 vandt guldholdet Regionen årlige vandrepokal for bedste præsentation. I 2006 vandt gruppen guld i gruppe A ved Forbundsmesterskabet, med et musikstykke komponeret til gruppen af Jens Aae Damsgaard – Varde Jægermarch. Holdet fik i 2007 en 7. plads i mesterrækken her med 2 stykker komponeret til gruppen.

I 2008 fik holdet en 7. plads til FM mesterrækken. Katrine Møldrup fik en flot guldmedalje i gruppe A ved FM i fürst pless og Bjarke H. Kristiansen fik en flot 4. plads i pare force i mesterrækken.

I 2009 deltog vi ikke med et hold i FM, men Katrine Møldrup fik en flot sølmedalje i mesterrækken, Bjarke H. Kristiansen en flot 4. plads i mesterrækken og Bente Møldrup en flot 7. plads i gruppe A.

Gruppen har igennem årene været aktiv til mange af de arrangementer, der har været i jagtforeningen, der ud over har gruppen blæst til utallige festlige lejligheder, samt DM i skydning i regi af militæret. I mange år har gruppen spillet til julekoncert på plejehjemmet Skovbo-Centret, som ligger i Esbjerg.

I 2002 fik Varde og Omegns Jagthornslaug endelig den første jagtgudstjeneste etableret. Det første år blev gudstjenesten afviklet i Sct. Jacobi Kirke i Varde, året efter blev gudstjenesten flyttet til Varde Sdr. plantage.

Sogne- og feltpræst Frede Dalum fra Treenighedskirken i Esbjerg tog sig af de kirkelige handlinger de første 2 år, derefter overtog sognepræst Thue Raakjær Jensen. Siden da har Thue forestået gudstjenesten.

Jagtgudstjenesten afvikles i løbet af efteråret som et udendørsarrangement.

Det herlige ved jagthornsblæsning er, vi er sammen om ét mål, at spille jagthorn. Det gælder uanset alder og køn, samtidig giver det et godt socialt netværk. En oplevelse der varmt kan anbefales til andre.

Varde den 3. januar 2010

Venlig hilsen
Lene Damsgaard
formand
Varde og Omegns Jagthornslaug
Ølgod 2008
 
Lene Damsgaard | 6800 Varde - Danmark | Tlf.: 75 21 12 36 | lenetrut@yahoo.dk